En vellykket
børnefødselsdag
En børnefødselsdag kommer alle med børn til at opleve, og med forberedelserne til
festen kommer også spørgsmålet: Hvad skal jeg gøre som forælder, for at mit barns børnefødselsdag
bliver vellykket?
For det første er det vigtigt at sige, at den ene børnefødselsdag kan være lige så god
som den anden, forstået på den måde, at det gælder ikke om at skulle leve op til tidligere børnefødselsdage
hos andre forældre. Det eneste det ret basalt drejer sig om, er at give børnene en god oplevelse, og det kan
du gøre på mange måder. Sagt med andre ord, så bestemmer du selv fuldstændigt, hvordan du vil holde denne
børnefødselsdag for dit barn.
Skal der serveres frugt i stedet for is til dessert?
Skal der arrangeres lege for børnene eller klarer de den selv?
Skal børnefødselsdagen vare 2 timer eller hele eftermiddagen?
Det hele er op til dig, og hvad du synes
er det rigtige. Jeg vil give dig nogle forslag til aktiviteter, temaer mv. på denne side og via menuen til
venstre, men børn kan altså også sagtens lege for sig selv, og så er din opgave som forælder blot at holde lidt
øje med dem, så det ikke udvikler sig for vildt.
J
En idé til en lidt anderledes børnefødselsdag er, at lave en temafest. Enten skal
børnene møde i tøj/udklædning i forhold til festen, eller også har i sørget for de remedier, som skal bruges
til denne slags børnefødselsdag. Temaet kunne være:
Riddertema med riddere, prinsesser, borge og drager.
Superheltetema såsom edderkoppen, superman og x-men.
Magisk tema med troldmænd, hekse og alfer.
Sørøvertema med klap for øjet, hatte eller tørklæder på hovedet og
selvfølgelig en skattejagt.
Men også mere almindelige temaer som:
Fodboldtema med fodboldtrøjer, målmænd og selvfølgelig
fodboldkampe.
En børnefødselsdag kan altså være mange ting, og har du tid og
energi til at styre det, kan du også være med til at lave en rigtig god børnefødselsdag. Husk dog altid, at
formålet er, at børnene skal have det sjovt, og du behøver altså ikke at stå på hovedet for at dette skal ske, men
har du tiden og lysten til det, kan det at arrangere en børnefødselsdag altså blive rigtig sjovt og hyggeligt –
også for forældrene.
J
|